Tilbage til Alle begivenheder

Niels Skousen i 18b

 
 
 

”En bagskid der har varet siden ’68”

Manden bag disse ord er en legende i den danske musikbranche, en kunstner der altid har haft ord på hjertet og ikke nærig med dem – heldigvis for os andre!! Til februar står Niels Skousen på 18b’s scene og vi glæder os. Det kan kun blive en dejlig aften – vi er ihverfald i gode hænder.

Koncerten er d. 21. februar kl 20.00 på unummerede pladser – dørene åbnes kl 19.00. Billetsalget starter 24/9 kl 10.00 via linket:

https://www.ticketmaster.dk/event/554969

Vi spiser dejlig mad inden i kiosken og har et begrænset antal madbilletter til salg - find madbilletten/koncertbilletten via linket

Hvis du gerne vil bruge et gavekort så skal du sende en mail til kontakt@18-b.dk så fikser vi det.

Vil du overnatte i containerhusene så kontakt os på kontakt@18-b.dk når billetterne er i hus.

Niels Skousen

Niels Skousen har netop rundt de 80 år og har været med hele vejen fra beatgenerationen, gennem hippietiden, spadseret gennem det politiske landskab til i dag, hvor han stadig fremstår som en skarp og kærlig iagttager af virkeligheden udenfor vores vinduer og på vores skærme i det lille hjem.

Niels Skousen fik en sensationel start på karrieren. Hans første udgivelse som sangskriver var det ikoniske album Herfra Hvor Vi Står, som han leverede alle sangene til. Med dette album indskrev Niels Skousen sig i den danske rockhistorie som en personlig og følsom sangskriver med en usædvanlig dybde i sin lyrik.

Og Niels Skousen er her endnu. Han har været her hele tiden. Han er her i dag, med nye sange, nye musikalske indspark.

Niels Skousen er en sangskriver der tør gå ind i og røre ved mørke områder i livet. Der er en alvor i hans sange og alligevel en lethed, der er forløsende. Bag de mørke toner, ligger der en understrøm af skarp humor. En stemme i tiden. En personlig stemme med en personlig henvendelse.

 
Forrige
Forrige
20. februar

Malte Ebert i 18b m Rom gl. Skole UDSOLGT

Næste
Næste
27. februar

Anne Linnet i 18b